Forplejning

Valhalla startede med fuld forplejning 1. januar 2015. Ordningen betyder at alle måltider (morgenmad, formiddagsmad, frokost, eftermiddagsmad, sen mad) tilbydes af institutionen.

Udgifterne til morgenmad og formiddags- og eftermiddagsmad bliver afholdt over institutionens budget. Frokostmåltidet bliver finansieret ved forældrenes egenbetaling. Forældreudgiften hertil er 500 kr. om måneden i 11 mdr.

For børnehavebørnene ser vi en masse pædagogiske værdier med fuld forplejning. Børnene oplever hver dag at maden bliver lavet i køkkenet, hvor der i et pædagogisk omfang er mulighed for at hjælpe til med fx at snitte grøntsager.

Fælles for vuggestue og børnehavebørn er, at maden indtages i et fællesskab, hvor man spiser den samme mad, som for nogle børn måske er ukendt fx rødbedefrikadeller. Dialogen omkring spisningen giver rig mulighed for at udvide ordforrådet omkring kendskab til madvarer, men også farver og konsistens. samtidig giver fællesskabet en social forståelse for, at maden skal deles og sendes videre til en som måske spørger efter brødkurven.

Vi oplever stor nysgerrighed og madmod fra børnene, som har stor appetit på fuld forplejning. 

 

Ændring af ordningen fra årsskiftet 2019

Pr. 1/1 - 2020 er prisen 500,- kr.